Test af animeret gif

Test af animeret gif

Snus til bridgespillet i tre timer

På Bridgens Dag søndag 29. august åbner Bridgeklubben Bellevue dørene til spillelokalerne, hvor alle uden bridgeerfaring kan snuse til bridgespillet – bare mød op, og det er tilmed gratis.


Det foregår søndag 29. august kl. 14.00-17.00 i vores spillelokaler i Bellevuehallen.


Her:

  • Får du kort i hånden, melder og spiller næsten som de øvede
  • Bliver du modtaget af erfarne bridgespillere, som hjælper alle nye til en god spiloplevelse
  • Taler vi om bridge og om det sociale liv i klubben
  • Nyder vi kaffe og kage


Bliver interessen fanget, er der begynderundervisning fra september – se mere her.


+50 årige får ungdommeligheden tilbage

Nye bridgespillere er i Bellevue Bridgeklub er typisk +50 med tid, lyst og kræfter til at prøve noget nyt. som en af deltagerne i sidste års undervisning formulerede det: ”Bridgeundervisningen et gensyn med ungdommen, hvor vi som for mange år siden nu igen oplever, at vi hurtigt udvikler os, vi lærer sproget til at udveksle informationer med makker og træffe de rigtige strategiske vurderinger. Og ja, så er det selvfølgelig fantastisk at vinde.”

I bridge spiller vi med ’handicap’, så fornøjelsen er lige stor, om man er begynder eller ekspert.


Bliv en af de nye spillere

Hver anden af de 20-24 deltagere i vores begynderundervisning, bliver ”hooked” på den årlige Bridgens Dag. Selvom de fleste møder op helt uden erfaring, bliver de allerede efter nogle måneders undervisning gode bridgespillere, og så er vejen banet for at blive en del af det rige klubliv i Bellevue Bridgeklub, hvor vi er 200 medlemmer, som spiller en eller flere gange om ugen.

Hvis du er glad for brætspil, kortspil, ja alle former for spil, kan du hurtigt lære at spille bridge.


Spørgsmål, så kontakt:

Formand Dorte Jaquet, Bridgeklubben Bellevue: 2256 9941, dortejaquet@hotmail.com