Nyt bridgemakkerskab blomstrer i seriøse rammer

Nyt bridgemakkerskab blomstrer i seriøse rammer

Det nye makkerpar Pia Hansen og Anne Bahr fandt hinanden i Bridgeklubben Bellevue i sommeren 2019. De spiller sammen tirsdag aften, og de er blevet så glade for deres makkerskab og for klubben, at de planlægger også at spille en dag mere




















Møder spændende nye mennesker

Makker- og klubløs kontaktede Anne Bahr i sommeren 2019 Bridgeklubben Bellevue for hjælp. Da Pia stod uden makker til sæsonstart, formidlede klubbens formand, Dorte Jaquet, kontakten mellem de to.


Som nytilflyttet til Aarhus besluttede jeg, at bridge skulle være et væsentligt omdrejningspunkt for at møde nye spændende mennesker. På anbefaling af mine nye naboer, søgte jeg til Bellevue. Og da jeg her fik Pia som makker, begyndte det bridgeeventyr, jeg drømte om,” siger Anne Bahr og fortsætter: ”Inden havde jeg i et par år prøvet forskellige klubber”.


Vi vinder trods højt handicap

I sommeren 2019 deltog Pia og Anne i flere enkelt-aftens-turneringer (åbent hus), så de kunne se hinanden lidt an, inden de besluttede at binde sig for hinanden i en hel sæson i Bridgeklubben Bellevue.


En af de første spilaftner vandt vi en præmie for bedste handicap-forbedring. Det er da fantastisk sammen at få den anerkendelse for, at vi har gjort det godt, selvom vi ikke har et bridgeniveau til at kunne vinde turneringer,” siger Anne Bahr.


I bridge spiller vi med handicap som i golf. Fornøjelsen er derfor lige stor på alle niveauer. I Bridgeklubben Bellevue spiller vi de fleste turneringer i handicap inddelte rækker, så alle møder jævnbyrdige.  Når sæsonen er slut, fordeler vi præmier og hæder ligeligt i alle rækker. Vi belønner dermed den gode indsats frem for det høje niveau.


Vi faldt i hak med hinanden med det samme, og bridgemæssigt er vi på niveau. Vi deler de fælles glæder over sejrene ved bordet uden at bruge knubbede ord, når vi går fejl af hinanden,” siger Pia Hansen.


I klubbens lyse lokaler føler vi os godt tilpas,” siger Anne Bahr og fortsætter: ”Men i virkeligheden er det alt det, vi ikke ser, der er afgørende for, at Pia og jeg kan udvikle vores gode makkerskab. Vores kompetente turneringsleder Torsten viser med eget eksempel, hvordan alle byder hinanden velkomne ved bordene, alle taler pænt til hinanden, og han giver en god forklaring, når der sker fejl under spillet. Dette fravær af konflikt ’smitter’. Han har altid tilrettelagt gode turneringer, og han sikrer, at bordcomputerne virker hver gang. Det giver ro om spillet. Når spilleaftenen er slut, kan vi straks se alle resultater på hjemmesiden og her sammenligne os med de andre”.


De fremhæver begge, at det sociale er det vigtigste i deres makkerskab, men allerede efter én sæson er de nu så godt sammenspillede, at de er parate til at tage nye konventioner på systemkortet.


Når vi spørger Torsten, hvordan vi kan få et stik mere i et spil, giver han os en god forklaring, så vi kan blive bedre. Vi vil også spørge ham til råds, når vi skal have revideret vores indbyrdes systemaftaler til næste sæson,” siger Pia Hansen.

Anne Bahr (tv) og Pia Hansen (th) en turneringsaften i Bridgeklubben Bellevue.


Bridgeklubben Bellevue - Bellevuehallernes Selskabslokaler - Vestre Strandallé 170 - 8240 Risskov -  Kontakt os

Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du fortsætter accepterer du brugen af vores cookies.

Godkend